GMO-kamp i USA: Forbrugere får sværere ved at se, om maden er genmodificeret

Fra 1. januar 2022 blev det med ét sværere for de amerikanske forbrugere at gennemskue, om den mad, de køber i supermarkedet, er genmodificeret eller ej.

Nye regler betyder nemlig, at genmodificerede fødevarer ikke længere skal have påtrykt ordene 'genetically engineered' (GE) eller 'genetically modified organisms' (GMO), men i stedet kan kaldes 'bioengineered' eller blot bære et tlf. nummer eller en QR-kode, som henviser til, hvor man som forbruger kan få informationer om varen.

Hensigten - ifølge den amerikanske fødevarestyrelse USDA - er at ensrette reglerne, som hidtil har været op til den enkelte stat at administrere. Styrelsen forklarer desuden, at harmoniseringen sker for at minimere omkostningerne for producenterne, hvilket i sidste ende har gjort varerne dyrere for forbrugerne.

Men de nye regler er både uigennemskuelige, fyldt med smuthuller og diskriminerende over for de godt 100 mio. amerikanere, der ikke har mulighed for at skanne QR-koder, mener flere forbrugerorganisationer, som i 2020 lagde sag an mod USDA og dets landbrugsadministrator, Bruce Summers, samt tidligere landbrugsminister Sonny Perdue, der under Donald Trumps præsidentembede godkendte de nye regler. Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Washington Post.

"Det værste ved loven er brugen af ordet 'bioengineered', fordi det er en term, som de færreste forbrugere kender betydningen af," siger Gregory Jaffe, projektleder for bioteknologi hos NGO'en Center for Science in the Public Interest, til Washington Post.

En række smuthuller betyder samtidig, at mange varer kan indeholde GMO, men at producenten ikke behøver oplyse om det.

Indeholder en vare under 5 pct. genmodificeret materiale, skal dette ikke mærkes - i EU gælder det, hvis andelen er under 0,9 pct. - og er en vare så forarbejdet, at man ikke længere kan spore genmodificeret dna, hvilket typisk er tilfældet for eksempelvis olie, skal det ikke mærkes. Husdyrproducenter skal heller ikke mærke deres varer, hvis dyrene har spist genmodificeret foder.

Der vil ikke være nogen kontrol fra myndighedernes side; det bliver altså op til forbrugerne selv at indrapportere mulige regelbrud.

"Disse regler handler ikke om at informere offentligheden, men er derimod lavet til gavn for virksomhederne, som kan skjule deres brug af genetisk modificerede ingredienser for deres kunder," siger Andrew Kimbrell, chef for NGO'en Center for Food Safety (CFS) i en pressemeddelelse.

CFS, der er med i søgsmålet, vil nu lancere en forbrugerkampagne, der skal udstille de virksomheder, der blot benytter sig af en QR-kode i stedet for tekst på emballagen. CFS opfordrer i den forbindelse sine én mio. medlemmer til at gå ud i butikkerne og indrapportere alle produkter med QR-koder, så der kan lægges pres på de virksomheder, som ikke med tekst oplyser om GMO.

Kræver opgør med nyt sprogbrug og smuthuller

Det igangværende søgsmål udfordrer USDA's tilladelse til, at producenterne kan nøjes med at trykke en QR-kode på emballagen, da det især er et problem for de ca. 20 pct. af den voksne amerikanske befolkning, der enten lever i områder med utilstrækkeligt mobilsignal eller slet ikke har en smartphone, der kan scanne QR-koder.

Dernæst kræver organisationerne bag søgsmålet et opgør med det nye sprogbrug; at genmodificerede varer fremover skal betegnes som 'bioengineered', når myndigheder, politikere og detailkæder gennem årtier har kaldt det 'genetically engineered' eller 'genetically modified organism'.

Desuden vil organisationerne have lukket smuthullerne, der betyder, at nogle varer er så forarbejdede, at den genmodificerede dna ikke længere kan spores, og producenten derfor ikke skal oplyse om det. Samtidig ønsker de, at de enkelte stater igen får mere selvbestemmelse over mærkningen, når den nationale regulering er mangelfuld.

"Forbrugere har kæmpet i årtier for retten til at vide, hvad der er i deres mad, og hvordan den er produceret. Men i stedet for at give dem en meningsfuld mærkningsordning vil USDA's regler blot skabe mere usikkerhed for forbrugere, detailkæder og producenter," siger Meredith Stevenson, advokat i sagen for CFS.

Bag søgsmålet står organisationerne Natural Grocers, Citizens For GMO Labeling, Label GMO's, Rural Vermont, Good Earth Natural Foods, Puget Consumers Co-Op og CFS.